Bredbånd (Internet) gennem dit antennekabel
Eriksminde Antenneforenings bredbånd kommer via kabel-/fibernettet. Hvis I/du gerne vil have trådløst netværk, kan du anskaffe det nye kabelmodem Cisco CGA2121 hos foreningen.
Hvis du synes hastigheden er for langsom på det trådløse netværk
Hvis du/I synes hastigheden er for langsom på de enheder der kører med trådløs forbindelse, kan det være placeringen af modemet der er problemet.
1. Hvis du har problemer med hastigheden på/forbindelse til det trådløse netværk, anbefaler vi du prøver at forbinde din computer direkte til netværket via et kabel og derefter lave en hastighedstest. På den måde kan du få en klar fornemmelse om der er båndbredde til rådighed, og derefter gå igang med at forbedre det trådløse2. Modemet bør være placeret centralt i huset så det kan nå de steder I mest opholder jer, og ikke være (baseret på vores erfaringer)
- placeret på loftet,
- i et lukket skab,
- i den modsatte ende af huset i forhold til brugernes placering,
- ikke på gulvet i et hjørne skærmet af skabe og mur,
- tæt på en inverter til solceller,
- tæt på andre elektroniske enheder
Placering af modemer
Hvor skal modem placeres aht. WIFI ?
Leverandørerne har i store træk følgende anbefalinger med hensyn til placering
Den bedste placering til modem aht. wifi forbindelser
Den ideelle placering til dit trådløse modem, er der hvor dit trådløse modem kan have bedst forbindelse til de wifi - enheder i din husstand. Tænk over hvordan rummene, hvor du primært skal bruge internet er fordelt, for at vælge den bedste placering til dit trådløse modem.
Husk også en god ventilation omkring modemmet er vigtig.
Modemet må således ikke stilles væk i et skab, eller direkte på et tykt tæppe eller en dyne eller lignende, da det udvikler en del varme og således kan forårsage overophedning eller i værste fald brand.
Anbringelse i et skab med varmerør frarådes også, da det kan udvikle for megen varme. Modemet sender på 4 kanaler og senderen udvikler i sig selv en del varme. Det må ikke arbejde i omgivelsestemperatur under 5 °C eller over 40 °C. Ligeledes opstilling på et uisoleret loft skal undgås, da temperaturen dér om sommeren bliver for høj og om vinteren for lav.
Vælg en placering, som er relativt beskyttet mod utilsigtet forstyrrelse eller skade, samt god plads til at føre kablerne væk fra modemmet uden at belaste eller knække dem.